Piger, 6-8 år
Træningen med prinsesserne er fokuseret på motorik og koordination. Vi veksler mellem forskellige ting, så træningerne ikke bliver helt ens hver gang - nogle gange øver vi os eksempelvis på musikalitet, andre gange er der fokus på kondition eller koordination - men dele af træningen er ens hver gang.
Det primære mål er, at alle lærer noget og får hævet deres individuelle niveau i løbet af sæsonen, så der undervises med respekt for den enkelte, dog uden at vi kan lave særundervisning af enkelte.
Pigerne får helt sikkert sved på panden, da de tre kvarter ikke skal bruges på at vente eller stå i kø, men på at lave gymnastik.
Den første gang i hver måned inviteres forældrene ind og se på det sidste kvarter af træningen, dog kun til og med januar.
Påklædning: man skal kunne bevæge sig frit, så ingen vinger, lange skørter eller prinsessekroner.
Sko: gymnastiksko eller bare fødder - ikke kondisko.